LUTHER&LAGKAGE

Luther&Lagkage er en foredragsrække om Martin Luther arrangeret af kirkerne i Horsens Provsti. Luther&Lagkage tilbyder ét foredrag om måneden frem til reformationsjubilæet den 31. oktober 2017. Otte foredrag af otte fagfolk med otte vinkler på Luther på otte lokaliteter rundt om i provstiet. Du kan deltage i ét enkelt foredrag eller deltage i dem alle otte og få så mange vinkler på jubilaren som muligt. Du kan samle dig stykker af viden om Luther og komme hele vejen rundt om manden. Og ja, der serveres selvfølgelig lutter lagkage i kaffepausen.

Medbring folderen, få et stempel ved hvert foredrag og deltag i lodtrækningen om bogen ”Martin Luther – en rebel i en opbrudstid” af Heinz Schelling”.

 

MARTIN LUTHER

17. januar kl. 19.00 i Hansted Kirkehus ved biskop, Henrik Wigh-Poulsen

Vi starter vores foredragsrække med biskop over Århus Stift, Henrik Wigh-Poulsen. BIskoppen vil give en introduktion til reformatoren, teologen, munken, præsten, ægtemanden og mennesket Martin Luther, som han skildres i Jakob Knudsens ”Angst og Mod” fra 1912. Henrik Wigh-Poulsen har skrevet en ph.d.-afhandling om bl.a. Jakob Knudsen og er en både faglig og folkelig foredragsholder. Gå ikke glip af denne fornemme og festlige start på fejringen af reformationsjubilæet i Horsens Provsti.   

 

LUTHER OG FROMHEDEN

21. februar kl. 19.00 i Uth Kirke ved sognepræst, Jesper Hyldahl

 

LUTHER, KVINDER OG KØN

16. marts kl. 19.00 i Østbirk ved lektor, Benedicte Hammer Præstholm

Til daglig underviser Benedicte Hammer Præstholm kommende præster i bl.a. den lutherske gudstjeneste, men hun er også ekspert i kirke og køn. Hendes viden udgør lagene i aftenens Luther-lagkage. Set fra et nutidigt perspektiv kan Luthers syn på kønnene være svært at blive klog på. På den ene side har vi fx den negative bestemmelse af kvinden som sin mands underdanige og på den anden side peger præsteægteskabet – herunder også Luthers eget – på en positiv opfattelse af kvinden og hendes opgaver i verden. I foredraget ser vi på Luthers syn på køn, ægteskab og seksualitet og på de markante spor, som dele af Luthers kønsopfattelse kom til at sætte i dansk kultur- og kristendomshistorie helt frem til i dag.

 

LUTHER OG SKOLEN

25. april kl. 19.00 i Nim sognegård ved professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Ove Korsgaard

Reformationen var også et oplysningsprojekt. Med reformationen i 1536 blev der indført undervisningspligt i Danmark. Alle skulle nu, fra skræddersøn til kongesøn, som minimum lære Den lille Katekismus. I 1736 blev undervisningspligten skærpet, idet alle uanset stand og køn skulle konfirmeres. Uden konfirmation kunne man ikke komme til alters, hvilket havde store konsekvenser. Altergang udgjorde nemlig ikke bare indgangen til menighedslivet, men også til samfundslivet, idet en række civile rettigheder var knyttet til altergang.

 

LUTHER OG NUTIDEN

30. maj kl. 19.00 i Tolstrup sognegård ved professor systematisk teologi på Københavns Universitet, Niels Henrik Gregersen

Luther har været et ikon som kun få andre. De fleste kender hans grove ansigt og kropslige statur fra utallige billeder, stik, buster og mønter. Men Luther har i den grad delt vandene. Han er blevet set som det anfægtede menneske og som en brovtende mandsperson. Som den milde kirkelærer og som kætter. Som menighedens befrier fra pavens åg og som den, der selv satte et nyt kirkeregimente i værk. Som talsmand for menigmands tro og ham, der allierede sig med fyrstemagten. Som modernitetens budbringer og som et bagstræberisk middelaldermenneske. Foredraget vil tegne et billede af hans rolle i det 20. århundredes kultur, fra forfatternes og politikernes billede til hans betydning for Folkekirken. For hvordan skal vi selv forholde os til ham i 2017? Ja, hvad synes du selv om Luther?

 

LUTHER OG ROMERBREVET

13. juni kl. 19.00 på Sct. Ibs Skole ved lektor i Det nye Testamente ved afdeling for Teologi på Aarhus Universitet, Kasper Bro Larsen

Romerbrevet var Luthers yndlingsbrev. Ifølge Luther er Paulus' brev til menigheden i Rom selve Bibelens kerne. Det var i dette skrift, Luther gjorde sin reformatoriske opdagelse: at mennesker hverken kan gøre fra eller til i forhold til Guds kærlighed; vi kan kun modtage den ved at tro på den. Pointen er central i lutherdommen og dermed i Folkekirken, men var det nu også det, Paulus mente, da han skrev brevet? I foredraget skal vi prøve at forstå Romerbrevet på Paulus' egne præmisser og undersøge de steder, som katolicismen og protestantismen siden har kæmpet om. Vi vil opdage - skønt det næppe burde overraske - at Paulus hverken var lutheraner eller katolik.

 

LUTHER OG SALMERNE

13. september kl. 19.00 i Tamdrup Kirke ved adjungeret professor i salme- og kirkehistorie, stiftskonsulent i salme- og gudstjenestepraksis og lektor i liturgi og hymnologi, Jørgen Kjærgaard

Det skal handle om musik og salmedigtning, når vi samles om flygelet i Tamdrup Kirke. For som en del af reformationen genskabte Martin Luther menighedssangen i kirken blandt andet gennem de salmer, han selv skrev med et ganske bestemt sigte: at indsynge den nye evangeliske kristendom. Luthers salmer er fortsat i brug – 21 af Salmebogens salmer står i hans navn – og Luthers salmer er måske den mest levende del af reformationen, vi har. Ikke mindst derfor er de værd at synge og fordybe sig i. Foredraget vil præsentere Luther som salmedigter, salmesangens funktion i den lutherske kirke og forme sig som en (gen)opdagelsesrejse ind i centrum af den evangeliske salme.

 

LUTHER OG KUNSTEN

3. oktober kl. 19.00 i Hatting Kirke ved lektor i kirkehistorie ved afdeling for Teologi på Aarhus Universitet, Carsten Bach Nielsen

Da Luther gjorde op med sværmere, revolutionære og billedstormende bisser i Wittenberg, kom han til at vælge side i spørgsmålet om brug af billeder i kirken. Ikke fordi han selv var optaget af billeder; han var mere interesseret i musikken og dens muligheder i forkyndelsen. Billeder er ting, man kan have – eller lade være med at have. De har ingen religiøs værdi. Alligevel bliver lutherdommen på længere sigt afhængig af en kontrolleret og kontrollerende billedbrug. Efterhånden mere i opposition til calvinismen end mod de katolske. Med tiden danner der sig et luthersk billedsyn og en luthersk ikonografi, motiver, der kan kaldes særligt lutherske.

 

REFORMATIONSJUBILÆUMSGUDSTJENESTE

31. oktober kl. 19.00 i Horsens Klosterkirke

På selve dagen!

Alle sognekirker i Horsens kommune går sammen om en stor, fælles fejring af reformation

- Der læses og forkyndes på dansk, så alle kan forstå det.

- Der lyttes til musik, for musik rummer glæde.

- Menigheden synger salmer, for gudstjenesten er menighedens og et folkeligt anliggende.

- Der prædikes, for prædikenen er gudstjenestens kerne og forkyndelse til tro.

- Der uddeles nadver i begge skikkelser, som brød og vin, for dér er Kristus til stede.

Alle sejl sættes til at for skabe en rigtig luthersk gudstjeneste, hvor Gud gennem ord og musik tjener mennesket og gør retfærdigt af tro, og hvor menigheden kan ”springe højt af glæde” og med sang udtrykke sin tak. Præsterne skiller sig ikke ud for andet, end de er: almindelige mennesker som alle andre. For der er kun én, der kan hjælpe os nær Gud, og det er Kristus, Guds ord.  

Efter gudstjenesten byder vi på brød, ølpølser og reformationsøl.